Kan lønsikring betale sig? Sådan regner du på det

Kan det betale sig at have lønsikring?

Det kan betale sig, hvis din løn ligger væsentligt over ca. 26.600 kr./md. (her rammer dagpengene loftet), hvis du har faste udgifter, du ikke kan skære ned, og hvis du ikke har en opsparing svarende til 3–6 måneders løntab. Tjener du under ca. 26.600 kr., dækker dagpengene allerede op mod 90 % af din løn efter AM-bidrag, og lønsikring giver lidt eller intet.

Er lønsikring en god idé?

Lønsikring er en god idé for dig med høj løn, høje faste udgifter og lille opsparing. Den er en dårlig idé, hvis du tjener tæt på dagpengeloftet, har en stor buffer, eller hvis du allerede er omfattet af en kollektiv ordning, der dækker dit behov. Bemærk også, at du ikke kan købe den, når du først kender til en kommende fyring.

Ved hvilken løn rammer man dagpengeloftet?

Ved en bruttoløn på ca. 26.600 kr./md. Dagpenge udgør 90 % af din løn efter AM-bidrag (8 %), og 22.041 kr. ÷ 0,9 ÷ 0,92 ≈ 26.620 kr. Tjener du mere, falder dagpengene som andel af din løn – det er det hul, lønsikring lukker.

Hvor meget får jeg i lønsikring?

Du får typisk: (dækningsprocent × din løn) − dine dagpenge, dog højst det beløb, du har forsikret. Eksempel: løn 39.000 kr., 80 % = 31.200 kr., minus dagpenge 22.041 kr. = 9.159 kr./md. fra lønsikringen (Socialpædagogernes eksempel).

Kilder: Socialpædagogerne: Lønforsikring

Hvordan påvirker den forhøjede dagpengesats min lønsikring?

Får du den forhøjede sats på op til 26.198 kr. de første 3 måneder, bliver udbetalingen fra lønsikringen typisk mindre i den periode, fordi den beregnes som en procent af lønnen minus dagpenge. Topdanmark kræver derfor en højere mindsteløn (34.057 kr.), hvis du får beskæftigelsestillæg.