Lønsikring og skat: fradrag, beskatning og AM-bidrag
Præmien til lønsikring er fradragsberettiget med en fradragsværdi på ca. 26 %. Udbetalingen beskattes som almindelig A-indkomst, men uden AM-bidrag.
Senest verificeret .
Er lønsikring fradragsberettiget?
Ja. Præmien til lønsikring er fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag, og de fleste udbydere indberetter automatisk til Skat. Fradragsværdien er ca. 26 % (GF Forsikring oplyser 25,6 %). Produkter der også dækker uarbejdsdygtighed, fx Lederne og Business Danmark, giver 95 % fradrag.
Kilder: A&TIL: Skatteregler for lønsikring · GF Forsikring: Lønsikring
Er udbetalingen fra lønsikring skattepligtig?
Ja. Udbetalinger fra lønsikring beskattes som almindelig A-indkomst, men der betales ikke AM-bidrag af dem. Lønsikring er altså ikke skattefri.
Er lønsikring før eller efter skat?
Lønsikringens udbetaling angives før skat – ligesom dagpengene. Du skal altså betale skat af beløbet. Dækningsprocenten (fx 90 %) beregnes af din bruttoløn; hos Alka af lønnen efter AM-bidrag.
Hvor står fradraget for lønsikring på årsopgørelsen?
Ifølge A&TIL indberettes præmien i rubrik 439 på forskudsopgørelsen og rubrik 52 på årsopgørelsen. Tjek altid, at beløbet er kommet med.